Oplevelser
Der er masser af eventyr at vælge imellem, når du bor i The Guesthouse. Vi kan bl.a. inspirere til at finde dine oplevelser via Visit Nordsjællands hjemmeside:
Vi kan varmt anbefale disse fantastiske oplevelser i nærheden af The Guesthouse:
- Strandene langs Nordkystens riviera er i særklasse – prøv fx livlige Hornbæk Strand med street-food i Det Fedtede Hjørne på de lange sommeraftener eller de børnevenlige strande i Dronningmølle eller Liseleje.
- Rudolf Tegners Museums- og Statuepark, der ligger i det spektakulære bakkede landskab kendt som Rusland
- Esrum Kloster og Møllegård er en oplevelsesattraktion i særklasse med en hyggelig café og store naturlegeplads
- Munkeruphus ligger ved den ugenerede Munkerup Strandpark og har fine udstillinger af samtidskunst, håndværk og design
- Gilleleje Havn byder på en særegen oplevelse med fiskerestauranter, ismejerier og andre lækre, små spisesteder
- Heatherhill i Vejby Strand nær Rågeleje er et åbent fredet naturområde med smukke græs- og lyngbevoksede bakker, som minder om det skotske højland, hvor der græsser får.
- Tisvildeleje er en historisk badeby, der summer af ung kultur, fx ifm. Musik i Lejet, og helårsboendes naturlige charme og de gamle købmandstraditioner. Oplev også Tisvilde Hegn
- Vandreture i Kongernes Nordsjælland og Gribskov.